
Uddeler Peter Damgaard Madsen glæder sig til oktober, hvor den gamle flaskeautomat i SuperBrugsen skiftes ud med en ny pantrobot.
Ny pantrobot i SuperBrugsen i Padborg
Fra den 24. oktober bliver det både nemmere og hurtigere at aflevere pant i SuperBrugsen i Padborg.
Butikken investerer i en moderne pantrobot, hvor man kan tømme hele posen med pantflasker og dåser på én gang, i stedet for at stå og putte hver enkelt ind manuelt.
“Vi vil give vores kunder en hurtig og bekvem pantoplevelse. Når man nemt kan aflevere store mængder flasker og dåser med pant, bliver det også mere motiverende at købe sine varer herhjemme i stedet for syd for grænsen. Samtidig med lanceringen skruer SuperBrugsen Padborg op for tilbuddene på øl og sodavand. Kombinationen af skarpe priser og en ny pantrobot skal være med til at styrke konkurrencen mod grænsebutikkerne”, siger uddeler Peter Damgaard Madsen.
“Vi er ejet af vores medlemmer og har altid fokus på at skabe værdi for lokalområdet. Den her investering giver ikke kun bedre service for kunderne, men skaber også job og styrker omsætningen lokalt”, forklarer bestyrelsesformand Vibeke Kristensen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.