blank

Peter Matzen kunne forklare helt præcist hvordan en våd klat ler bliver til en pæn og stærk teglsten.

Når ler bliver til sten

Denne gang var det Peter Matzen, der holdt et spændende oplæg til Egernsunds månedlige fællesspisning “Åben Skole”.

Mere end 50 mennesker havde torsdag aften fundet vej hen til Kulturhuset Den Gamle Skole i Egernsund. 

Foruden en lækker omgang aftensmad fra Det Grønne Køkken ventede der også et spændende foredrag. 

Peter Matzen, der ejer Matzens og Gråsten Teglværk, fortalte om hele processen i produktion af teglsten. Ved hjælp af en video viste han de enktel trin fra lerudgravningen, forming og til 

8. generation

For mange af gæsterne var det en rejse igennem familiens minder, da de selv eller familiemedlemmer har været ansat på en af byens mange teglværker.

“Vi driver Danmarks ældste industrivirksomhed på samme sted i samme slægt,” fortalte Peter Matzen om virksomheden han overtog efter sin far, Carl Matzen. Peter Matzen er nu 8. generation der driver Matzens Teglværk. Slægten har drevet teglværket siden 1750.

Og selvom virksomheden stadig står samme sted, er der alligevel sket forandringer.

“Automatiseringen har vundet indpas i hele vores produktion. I dag kan vi køre fuld drift med 6 mand på Gråsten Teglværk,” forklarede Peter Matzen om teknologiens indtog. 

Åben Skole

Kombinationen af lækker mad og gode, spændende oplæg lokker folk til. Sådan foregår det nemlig en gang om måneden i Egernsund. 

Det er styregruppen bag Åben Skole, der i samarbejde med byens foreninger hver måned finder et spændende oplæg eller indslag. Forleden gæstede forfatteren bag romanen “Knacker” Karsten Skov, der kunne fortælle hvordan hans bog blev omdannet til filmen ”I Krig og Kærlighed”.

Næste måned er det Egernsund Kultur- og Idrætsforening, der står for programmet.

“Vi kan ikke helt løfte sløret endnu – vi kan dog afsløre, at det bliver musikalsk,” fortæller Hans Jørgen Conrad fra styregruppen og nævner, at det stadigt er muligt at få billetter til arrangementet den sidste torsdag i marts. ■

blank

Mange af gæsterne var lokale folk med familiemedlemmer, der har været teglværksarbejdere.

Skrevet af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27

Fotos af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27