Erik Ejlskov Hansen

Mindeord over Erik Ejlskov Hansen

Vi har den 23. december taget afsked med Erik Ejlskov Hansen. 

Erik blev 81 år og var født i Hobro. Da Erik var barn, flyttede familien til Gråsten, hvor Eriks far blev ansat som teglmester på Gråsten Teglværk og senere overtog teglværket.

I sine unge år blev Erik uddannet som ingeniør på Sønderborg Teknikum. Efter faderens død var Erik en del år direktør på Gråsten Teglværk. Da teglværket blev solgt, fortsatte Erik som direktør, men blev senere ansat som direktør på Piepers Tegl­værk i Nybøl Nor, kendt som Tychsens Teglværk.

Erik var et meget kært menneske, vellidt og velset overalt, hvor han færdedes, glad og positiv og han fik smilene frem overalt hvor han færdes. 

Som virksomhedsleder var opgaveløsningen ikke altid lige let. Erik kunne godt vise kant, men med en sund holdning til virkeligheden løste han opgaverne med respekt for de omgivelser han færdes i og de mennesker, han havde ansvaret for.

I lang tid endnu vil vi i vore hjem og i vor færden krydse sporene efter Erik, som vil vække tanker og øjeblikke, der vil genkalde skønne erindringer, gøre os glade og medføre at tiden med Erik forbliver i dejlig erindring.

Æret være Erik Ejlskov Hansens minde.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 11. januar 2024

Skrevet af

Anders Wollsen,
Ladegaardskov

Boy H. Lorenzen,
Rinkenæs

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.