Mogens P. C. Jacobsen og Jørgen Sørensen ved mindesmærket for de faldne i 1. Verdenskrig.

Mindehøjtidelighed for faldne

Sædvanen tro blev årsdagen for afslutningen af 1. Verdenskrig markeret i Gråsten. 

Våbenstilstandsdagen blev mindet ved mindesmærket for de faldne ved kapellet på Gråsten Kirkegård.

Der var i år ingen officiel markering af dagen på grund af Covid-19 epidemien.

Men der blev lagt en smuk krans af Jørgen Sørensen og Mogens P.C. Jacobsen. Kransen var bundet af personalet på Gråsten Kirkegård. Desuden blev der udtalt et: “Ære være de faldnes minde”.

Afslutningen af 1. Verdenskrig har en særlig betydning for sønderjyderne, der frem til 1920 var underlagt det tyske rige. Det betød, at man måtte stille med næsten alle våbenføre mænd mellem 18 og 45 år, da krigen brød ud i 1914. I alt mistede knap 6.000 sønderjyske mænd livet under 1. Verdenskrig. ■

blank

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af
Lene Jacobsen