Artikelbeskrivelse
Martin Bred er chef i et godt team
Af Ditte Vennits Nielsen
Bred VVS i Kollund har en solid kundekreds i hele det sønderjyske område.
Og de 13-14 fastansatte får af og til følge af løsarbejdere for at kunne udføre de mange ordrer.
Alle morgener startes der op på firmaets hjemmeadresse, hvor der serveres kaffe og friskt morgenbrød inden dagen går løs.
Martin Bred har selv fået bygget virksomheden op, som den fremstår i dag, og kan bryste sig af at få opgaver helt i Norge, hvor firmaet er med til at bygge en ny fiskefabrik.
Selvom der er meget arbejde, glemmer Martin Bred ikke at pleje sine ansatte, så om fredagen serveres der ofte en grillpølse til fyraften, imens hans 2 labradorer kigger med bedende øjne for at se, om der skulle falde en lille pølseende af.