Site icon Gråsten Avis

Lisbeth Kistrup fylder 80 år

Lisbeth Kistrup fylder 80 år

Lisbeth Kistrup fejrer 80-års fødselsdagen med en god middag sammen med familien – med minder blandt andet fra møderne med en dronning, der satte pris på at være en del af børnenes hverdag. Foto: Søren Gülck

Lisbeth Kistrup fylder 80 år

Lisbeth Kistrup fejrer 80-års fødselsdagen med en god middag sammen med familien – med minder blandt andet fra møderne med en dronning, der satte pris på at være en del af børnenes hverdag. Foto: Søren Gülck

Lisbeth Kistrup fylder 80 år

Mandag den 17. august fyldte Lisbeth Kistrup 80 år. Hun er en ægte gråstener med en tæt tilknytning til slotsbyen.

Hun er en ægte gråstener og har gennem hele sit liv haft en tæt tilknytning til slotsbyen.

Lisbeth blev født på Slotsbakken, men efter et par år flyttede familien til Nygade 19, hvor forældrene købte hus. “Det var min far, der arbejdede i Gråsten Bank, som gerne ville være tættere på sin arbejdsplads,” husker Lisbeth Kistrup.

Hun beskriver sin barndom som lykkelig, og skoleårene tilbragte hun på Gråsten Skole, hvor hun gik indtil 1963. Som det var tilfældet for mange unge piger på den tid, gik turen derefter på husholdningsskole, og Lisbeth valgte Kolding som destination. Men hun havde andre planer for sit arbejdsliv og besluttede i 1966 at uddanne sig til pædagog med de yngste børn som speciale.

Som uddannet pædagog kom Lisbeth rundt på flere skoler og i forskellige børnehaver. Blandt andet arbejdede hun i børnehaven i Nybøl og på Broager Skole, hvor hun beskæftigede sig med indskolingen.

Dronning Ingrid

En særlig periode var årene omkring 1964-1968, hvor Lisbeth arbejdede i Ringgade Børnehave, der havde Dronning Ingrid som protektor. Det blev til mange både gode og sjove oplevelser, for Dronningen var en flittig gæst i børnehaven – og ofte kom besøgene helt uanmeldt.

“Når den kongelige bil holdt foran børnehaven, blev der råbt: Dronningen kommer!” fortæller Lisbeth.

Dronning Ingrid gik stille og roligt ind i børnehaven, hvor hun snakkede med børnene og hyggede sig med dem. Ofte blev hun i et par timer og faldt på sin helt naturlige måde ind i dagligdagen. For børnene blev dronningens besøg efterhånden noget helt almindeligt, og gennem årene blev det til mange besøg.

“Det var, som om Dronningen bare nød at være blandt de legende børn,” fortæller Lisbeth Kistrup. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 17. august 2026

Skrevet af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Fotos af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version