25 medlemmer af Lokalforeningen Bov, Smedeby og Kruså mødte op til generalforsamlingen.

Kulturdag i Kruså

Lokalforeningen for Bov, Smedeby og Kruså planlægger en kulturdag

Det nævnte formanden,  H. C. Thordsen, i sin beretning på generalforsamlingen i Grænsehallerne.

Der er flere frivillige grupper i foreningen, og én af dem er Kruså Vandmølles Venner. 

“Vi har 27 registrerede venner i Kruså Vandmølle, og de lægger mange arbejdstimer i at hjælpe med at klargøre Kruså Vandmølle til renovering. Hvert år vandrer ca. 5000 forbi Kruså Vandmølle og kigger interesseret på hvad der sker”, fortalte formanden.

H. C. Thordsen fortalte at der skal findes et nyt navn til det meget omtalte regnvandsbassin i Kruså. 

Han fortalte også, at Lokalforeningen har indgået et samarbejde med de tyske naboer for at finde årsagen til, at der er “film” på vandet i Møllesøen. Der skal undersøges, hvad der forurener Møllesøen.

Kulturliv-Kruså

Kasserer Kaj Kästner fortalte, at foreningen har 70 medlemmer. Årets resultat viste et overskud på 10.333 kr. Foreningen har ønsker om at opsætte flere bænke i området og flere blomsterkummer.

To medlemmer af Lokalforeningen har på eget initiativ startet gruppen Kulturliv-Kruså. På generalforsamlingen fremførte May-Britt Pedersen ideen om en kulturfest i området, som er planlagt til søndag den 18. maj. Initiativgruppen ønsker mere samvær på kryds og tværs, og har andre ideer som f.eks. en plantedag, en sangaften, en koncert eller andet.

Til dette savnes der også flere “hænder” til at hjælpe, og Lokalforeningen håber, at mange flere frivillige vil melde sig ind i foreningen.

Inden generalforsamlingen fortalte borgmester Jan Riber Jakobsen (K) om den politiske tilstand i Aabenraa Kommune. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. april 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.