Artikelbeskrivelse
Krondiamantbryllup i Bovrup
Af Gunnar Hattesen
Det var i 1950 at kirkeklokkerne ringede for Ellen og Hans Jørgen Steffensen, Nørrekær 73, Bovrup. Onsdag den 11. november fejrer det afholdte ægtepar krondiamantbryllup, hvilket vil sige 65 års bryllupsdag.
Ellen (85 år) er fra Østrup ved Randers, mens Hans Jørgen (91 år) er fra Varnæsløkke.
Efter giftemålet købte de et mindre landbrug i Varnæsløkke, som de drev med køer og svin. Efter et langt arbejdsliv flyttede de sidste år til Bovrup.
Krondiamantparret har en stor familie. Der er fire børn, Hans Peter i Tørsbøl, Christian i Nordjylland, Else i Kollund Østerskov og Poul i Hellevad. Ægteparret har 12 børnebørn og 2 oldebørn.
Festen holder de på Holbøl Landbohjem.
Ellen og Hans Jørgen Steffensen har været gift i 65 år.Foto Søren Gülck