Korps til nytårsparade

Af Gunnar Hattesen

Det Danske Spejderkorps i Gråsten og FDF’erne var søndag formiddag i kirke i forbindelse med ungdomskorpsenes traditionelle nytårsparade.
Slotskirken var pænt fyldt op, og de uniformerede korps var et festligt indslag i gudstjenesten med deres faner og smukke uniformer.
Sognepræst Hanne Christensen prædikede over søndagens tekst, og hun gav børnene en oplevelse, der fortalte dem, at det bestemt ikke er kedeligt at gå i kirke.
Prædiken var veloplagt og inspirerende ikke mindst for de godt 30 unge, som var iført farverige uniformer. Et festligt skue til glæde for alle i kirken.

 

 

Nytårsparaden var et festligt skue for alle i slotskirken. Gråsten Slotskirke
Foto Jimmy Christensen