Meyer & Friends optræder i Nybøl Kirke.

Koncert med Meyer og Friends i Nybøl Kirke

Nybøl Kirke danner torsdag den 24. marts kl. 19.00 rammen om en koncert med Meyer & Friends, som fortolker sange af de største danske kunstnere.

Meyer & Friends består af Lasse Meyer Sørensen på klaver/keyboard/sang, Steffen Tinnesen på guitar/keyboard/sang og Nicolai Larsen på trommer/percussion/sang

Meyer&Friends fortolker sange af de største danske kunstnere. Sangene er særligt udvalgte i tema og stemning til kirkerummet og fortolket med respekt for originalen på en måde, som man kender det fra TV-programmet “Toppen af Poppen”. 

Musikerne er professionelle og sammenspillede og kender hinanden fra studietiden i Aarhus. Alle tre musikere er erfarne og kendt fra flere andre ensembler.

Trioen ledes af Lasse Meyer Sørensen, der til daglig er organist ved Gram og Fole kirker i Sønderjylland. 

Sangene, der fortolkes, er på dansk, og det er sange af store kunstnere som Lars Lilholt, Sebastian, Rugsted &Kreutzfeld, Kim Larsen, BacktoBack, Anders Blichfeldt, Alberte, Sko&Torp og mange andre. 

Der er gratis entre og der bliver rig mulighed for at synge med, men også til at få en eftertænksom stund i kirkerummet, og lytte til de gode tekster, som står tydeligere frem i de akustiske versioner i kirkerummet. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.