
Benjamin Koppel har komponeret en koncert, som opføres i Frøslevlejren.
Koncert i Frøslevlejren om De Hvide Busser
At sætte ord på kz-fangernes hverdag eller mangel på samme under 2. Verdenskrig er en umulig opgave. Kan man sætte toner på?
Efter krigens slutning blev der organiseret og koordineret redningsaktioner med De Hvide Busser, og i alt blev der reddet 20.000 kz-fanger hjem fra de nazistiske udryddelseslejre med livet i behold.
Denne enestående historie har den danske musiker Benjamin Koppel komponeret et timelangt værk fremført som et bud på at videreformidle en historie, man ikke må glemme.
På baggrund af interviews med overlevende fanger er der trukket citater med ind i musikken, og publikum hører eksempelvis i indledningen en overlevende herre fastslå, at “Under huden på ethvert menneske bor der en djævel – Lad den aldrig komme ud”.
Med disse ord kommer de første toner frem i en koncert, man ikke må gå glip af.
Koncerten afholdes i Frøslevlejren barak K14 søndag den 26. november kl. 17.00.
Dørene åbnes kl. 16.00 og de medvirkende er Magnus Öström, Benjamin Koppel, Scott Colley, Kevin Hays, Henrik Dam Thomsen og Josefine Cronholm samt foredragsholder Bo Lidegaard. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 15. november 2023
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
