
Der var en hyggelig stemning, da fugleskydningen blev afviklet. Foto Søren Gülck
Kim Bækdal Agerley blev årets fuglekonge
Der var både spænding, godt humør og masser af traditioner, da årets fugleskydning blev afviklet med deltagelse af 80 feststemte deltagere på Ringriderpladsen. Ny fuglekonge blev Kim Bækdal Agerley.
Ved ringriderfrokosten om aften blev det meddelt, at Kim Bækdal Agerley blev fuglekonge, og han kunne dermed lade sig hylde som årets fuglekonge. Det blev naturligvis modtaget med klapsalver og lykønskninger fra de mange fremmødte.
Som traditionen foreskriver, måtte den nykårede fuglekonge også en tur i lommerne. Kim Bækdal Agerley gav nemlig en omgang øl til gæsterne ved sit bord i Ringriderteltet, hvor stemningen hurtigt steg endnu et par grader.
Fugleskydningen er en fast og hyggelig del af ringriderfesten, hvor konkurrence, kammeratskab og gode traditioner går hånd i hånd. Også i år blev arrangementet en festlig oplevelse, hvor deltagerne nød både spændingen om titlen og det gode selskab. ■


Se alle billederne
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 22. juli 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

