Kemishow med brag, røg og damp
Af Gunnar Hattesen
Røg og damp, små eksplosioner og uforståelige kemiske reaktioner blev lørdag vist ved Grundlovsfesten i Ulsnæs-Centret.
To universitetsstuderende fra Aarhus Universitet var mødt op i hvide kitler og med sikkerhedsbriller på.
De lavede spektakulære forsøg i et underholdende show med brag, røg og farver.
Med spændende forsøg og eksperimenter og en god portion humor var de to kemistuderende gode til at lære folk om kemi på den sjove måde.