Interessen var stor for at høre om Energipark Padborg.

Kæmpe lokal interesse for Energipark Padborg

Omkring 350 mennesker mødte op i Grænse­hal­lerne i Kruså til informationsmøde for at høre om Energipark Padborg, som European Energy står bag.

Energipark Padborg vil bestå af solcelleanlæg øst for Eggebæk Plantage og 12-14 vindmøller på i alt 900 ha vest for Sofiedal. 

Projektet vil skabe 50 nye arbejdspladser.

Der var mulighed for at stille spørgsmål ved 4 forskellige stande, hvor eksperter stod klar til at svare. 

Selskabet fortalte, at man er forpligtet til at indbetale et engangsbeløb på mindst 60 millioner til Grøn Pulje, som Aabenraa Kommune kan fordele.

Desuden vil der blive tænkt i drikkevandsbeskyttelse, nye naturområder og mere biodiversitet.

I spørgerunden mente Peder Damgaard, Kollund, at selskabet burde komme med tilbud om billig varme.

“I skal huske, at staten kommer med 900 millioner kroner til projektet og det forpligter jer”, sagde Peder Damgaard.

Peter J. Jensen, Kollund, pegede på, at Energipark Padborg vil ændre området for altid.

Han fremhævede, at det er afgørende, at landdistrikterne skal blomstre, og af European Energi har noget at byde ind med.

Alle der føler sig berettiget til værditab, vil kunne henvende sig til Taksationsmyndigheden. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. marts 2024

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.