Broager Egnskor giver koncert i Gråsten.

Julekoncert og fællessang med Broager Egnskor

Kultur i Gråsten inviterer til musikalsk julehygge tirsdag den 5. december kl. 19.00 i Ahlmannsparken med Broager Egnskor under ledelse af Bettina Hellemann Munch og med Henning Simonsen ved pianoet.

Publikum vil kunne nyde et alsidigt repertoire fra swing til kirkemusik på højt niveau. Der vil være danske og rytmiske sange, fællessang og skøn korsang. Alt sammen med den dygtige pianist Henning Simonsen ved BHJ Salens fine piano.

Broager Egnskor startede i 1941 som Egernsund Danske Sangkor, og fik siden navnet Broager Egnskor. 

Koret består af ca. 35 sangglade kvinder og mænd. 

“At være glad for at synge, er vores eneste adgangskriterie”, siger formanden for koret, Elin Lunding. 

Koret synger hver tirsdag aften mellem kl. 19 og 21 i Broager Kirkes Sognegård. 

Bettina Hellmann Munch har været korets dirigent siden 2013. Hun er uddannet operasangerinde fra Esbjerg Musikkonservatorium, og har en diplomuddannelse fra Hochschule für Musik und Theater i Hamborg. 

Entré 100 kr. som inkluderer gløgg og æbleskiver.

Tilmelding senest 2 dage før til Morten Latter, Den gamle Skomager, SMS 2635 4944. Betaling: MobilePay, kort eller kontant ved døren. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 30. november 2023

Skrevet af
Jørgen Chr. Nielsen

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.