Jubilæumsfest bliver gensyn med gamle venner

//Jubilæumsfest bliver gensyn med gamle venner
Jubilæumsfest bliver gensyn med gamle venner2018-04-22T09:06:13+00:00

Artikeldetaljer

Egernsundbroen billetsalg jubilæumsfest

Merete Bruhn stod forrest i køen til billetterne, som Daniel Staugaard langede over bordet.

Jubilæumsfest bliver gensyn med gamle venner

Startskuddet til billetsalget for aftenfesten Bal under Broen, som afholdes i forbindelse med 50-års fejringen af Egernsundbroen den 23. juni, blev et tilløbsstykke.

På bare 30 minutter var der solgt mere end 100 billetter til festen, der byder på fællesspisning og livemusik. Merete Bruhn var den første i køen for at købe billetter til Bal under Broen og jubilæumsfesten for Egernsundbroen vil hun absolut ikke gå glip af.

“Jeg var med for 50 år siden, da den røde snor blev klippet. Det var en stor dag dengang og det bliver en stor dag i år for hele området”. Begivenheden er så vigtig, at Meretes barndomsveninde Lisbeth Falkenberg tager hele vejen fra Aalborg for at kunne være med.

”Vi glæder os til dagen og til at fejre det gode sammenhold vi har her i Egernsund,” fortæller Merete Bruhn, der også har købt billet til manden og datteren. Gerhard Pawlowski er enig. “Vi skal sidde sammen hele gaden og feste. “Det er årets begivenhed, ” fortæller han og tager en bid af ringriderpølsen, som de første 50 billetkøbere fik gratis. Teddy Petersen, medlem af Brojubilæumskomiteen, havde i dagens anledning ansvaret for grillpølserne. “Vi er rigtig glade for den store opbakning til dagen. Det er super, at så mange vil være med til at fejre dagen,” fortæller han smilende og nævner, at der stadig kan købes billetter til aftenen.

Tekst og foto af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Settings Ok