Sara Møller Thomsen vil gerne være journalist.

Journalistspire fra Kollund

15-årige Sara Møller Thomsen fra Kollund er i denne uge i praktik på Bov Avis.

Hun er folkeskoleelev i 9.klasse på Lyreskovskolen.

“I min fritid er jeg sammen med mine venner, hvor vi laver alt fra at spille fodbold til bare sidde og snakke. Min familie er også en vigtig del. Jeg holder meget af at bruge tid sammen med dem, og nyder være sammen med folk, jeg holder af”, siger Sara Møller Thomsen, som er meget aktiv i fitnesscenteret, hvor hun godt kan lide at bruge tid sammen med sin tvillingesøster.

“Jeg er i gang med et praktikforløb, hvor jeg vil udforske det at være journalist. Jeg synes selv, det kunne være utrolig spændende at være journalist, og jeg kan godt lide, at skulle viderebringe nyheder i en anden form”, siger Sara Møller Thomsen, som ikke endnu ved, hvilken form for journalist, hun kunne tænke mig at være.

Siden hun var barn, har man fået at vide, at hun skulle begynde at tænke over, hvad hun ville være, når hun blev stor.

“Mange har måske følt sig presset og forvirret over deres valg, men jeg har taget det hele, som det kom. Jeg har altid tænkt, at det nok skulle komme til mig, hvad jeg skulle blive til”, siger hun.

“I skolen når vi skulle skrive tekster i dansktimen, har det altid været nyhedsartikler, der fanger mig mest. Der er bare noget ved det, der virkelig fangede mig, så jeg ikke kunne stoppe med at skrive. Det var sådan ideen, om journalist kom til mig, og jeg begyndte at følge drømmen om at blive journalist”, fortæller Sara Møller Thomsen, som efter 9.klasse skal på STX i Aabenraa. ■