Artikelbeskrivelse

John Christiansen har 18 års erfaring med at lave fodindlæg.

John fører godt håndværk videre

John’s Fodindlæg i Broager specialiserer sig i håndlavede fodindlæg

I 18 år har John Christiansen arbejdet med fødder. Største­delen af disse år tilbragte han ved sin tidligere arbejdsgiver Ketill Næsborg, der har lært ham alt han ved om fodindlæg.

John Christiansen er uddannet mekaniker og smed, men søgte efter nogle år nye udfordringer. Umiddel­bart har fødder og lastbiler ikke mange ting til fælles, men i Johns tilfælde har det været en stor fordel i forbindelse med brancheskiftet. 

“Jeg er mere all-round. Jeg er ikke uddannet bandagist, men jeg har taget kurser og har arbejdet med fødder i 18 år. Fordi jeg har min tidligere erfaring, kan jeg også ordne de tekniske ting, en bandagist normalt ikke kan,” siger John Christiansen.

Gratis konsultation

En anden af Johns styrker er, at han ikke har nogen medarbejdere, og selv bestemmer over sin tid. Det betyder, at han uden problemer tage imod folk efter de normale åbningstider. Han har desuden valgt at gøre sine konsultationer gratis, så man kan komme forbi ham, hvis man vil have en vurdering af, om der er noget galt med fødderne. 

“Jeg har valgt at gøre det gratis, så det ikke er prisen på en konsultation, der skal afholde folk fra at få dem tjekket,” siger John Christiansen, der samtidigt påpeger at han ikke tøver med at henvise folk til et andet sted, hvis problemet er noget, der ikke kan løses ved ham.

Han fokuserer altså på at give en uvildig vurdering af den enkelte situation.

Fodindlæg

Da Ketill Næsborg gik på pension, besluttede John Christiansen at føre de fodindlæg, Ketill havde opfundet, videre.

 ”Jeg synes, at folk fortjener nogle ordentlige fodindlæg,” siger han med henvisning til, at mange fodindlæg i dag produceres på fabrik. Det er ikke altid er lige godt.

Fodindlæg er ikke kun gode, hvis man har ondt i fødderne. Hvis man f.eks. har ondt i ryggen eller knæene, kan det skyldes, at man træder skævt. 

Et fodindlæg afhjælper dette problem ved at rette op på foden, , og dermed undgår belastning af leddene fra fødderne op gennem benet. ■

Skrevet af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring på 26 77 22 72

Foto af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring på 26 77 22 72