Borgmester Jan Riber Jakobsen fylder 60 år.

Jan Riber Jakobsen fylder 60 år

Borgmester Jan Riber Jakobsen fylder tirsdag den 28. april 60 år.

Jan Riber Jakobsen har et langt og spændende aktivt politisk liv bag sig. Han er født i Tiset ved Gram, og har været aktiv i politik siden 1999, hvor han blev medlem af Det Konservative Folkeparti.

Fra 2001 til 2006 sad han i det daværende Bov Kommune, og siden 2007 har han været medlem af Aabenraa Byråd.

Siden 1. januar 2022, har han været borgmester i Aabenraa Kommune. Ved kommunalvalget i 2025 blev han genvalgt som borgmester.

I 2020 modtog han Dannebrogordenens Ridderkors for sit mangeårige arbejdet i byrådet.

Jan Riber Jakobsen blev ansat ved Statsbanerne som 17-årig og havde efter 37 år sin sidste arbejdsdag den 30. december 2021.

Han har tidligere været håndbolddommer på topplan og blev bl.a. udvalgt til at dømme kampe til ungdoms-OL.

Jan Riber Jakobsen er gift med Inge, og de bor i Padborg. Sammen har de sønnen Daniel fra Columbia, som de adopterede i 2001, da han var tre måneder. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 29. april 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.