Public Affairs-chef, International Transport Danmark

ITD: Iværksætterudspil

International Transport Danmark, der har hovedkvarter i Pad­borg, roser regeringen for det iværksætterudspil, der blev præsenteret i Erhvervsministeriet. 

Brancheorganisationen understreger samtidig, at det er vigtigt, at man får motiveret og støttet unge iværksættere, der ikke nødvendigvis har en boglig baggrund, samt at iværksætteri er vigtigt i hele landet og ikke kun de store byer.

Erhvervs-, økonomi-, skatte- og kulturministeren var samlet, da regeringen fremlagde sit iværksætterudspil “Et iværksætter­land i verdensklasse”. Og for brancheforeningen Inter­na­tio­nal Transport Dan­mark (ITD) er der mange gode elementer i udspillet.

“Danmark har brug for folk, der tør gå ud og tro på deres drømme og har modet til at føre dem ud i livet. Alle vores medlemmer er selvstændige vognmænd, og vi har som branche brug for, at der hele tiden kommer nye, unge iværksættere til, som kan bidrage til, at vi holder Dan­mark kørende. Der­for vil vi gerne kvittere for regeringens udspil”, fortæller Berit Toft Fihl, der er Public Affairs-chef i ITD. 

Hun understreger, at det er vigtigt, at man både politisk, ude på arbejdsmarkedet og i skolerne får italesat iværksætteri som noget, der er muligt for alle, hvis de har en god ide og modet til at afprøve den.

I iværksætterudspillet vil regeringen få flere unge iværksættertalenter i spil ved at styrke forholdene for iværksættere på bl.a. erhvervsskoler og samtidig udvikle flere relevante tilbud til iværksættere i hele landet, der hjælper dem, når de skal udvikle deres virksomhed.

“Mange af vores medlemmer har deres virksomheder udenfor de store byer, i det som nogen kalder produktionsdanmark, og mange vognmænd har ikke nødvendigvis prioriteret at tage en lang, boglig uddannelse. Men det er eksempler som deres, der skal formidles ud til erhvervsuddannelserne og helt ned i folkeskolerne, så de unge kan se, at man ikke behøver bo i Køben­havn eller have taget en kandidatuddannelse for at blive en succes som selvstændig”, siger Berit Toft Fihl.

Regeringen vil også halvere kapitalkravet ved etablering af anparts­sel­ska­ber til 20.000 kr. ligesom adgang til kapital og mindre adm. bøvl. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 20. juni 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.