
Vagn Hansen og Brian O’Driscoll
Irsk-dansk aften i Gråsten
Kultur i Gråsten inviterer onsdag 28. februar kl. 19.00 i Ahlmannsparken til sang og musik med Brian O’Driscoll og Vagn Hansen.
“Vi glæder os til at præsentere viser og fællessang med Brian O’Driscoll og Vagn Hansen. Irsk og dansk musik kombineres denne aften til en musikalsk helhed, med glæden til musikken og historierne bag, som det samlende”, fortæller Hanne Næsborg-Andersen.
Brian O´Driscoll er irsk/dansk musiker og er en af vore lokale udøvende musikere. Han bor på Broagerland, har sit eget bookingbureau og er kendt fra nærmest utallige musikalske konstellationer som f.eks. Downtown Dynt.
Han vandt i 2019 Sønderborg Musikpris for sit virke indenfor musikken og modtog i 2022 Kong Frederiks mindelegat for sit store arbejde med folkemusikken i Sønderjylland.
Fællessang
Vagn Hansen er dansk vise- og fællessanger, som er en af vore kendte lokale musikere.
Han har arbejdet med fællessang i næsten 55 år. For ham er at synge i fællesskab kommunikation. Det er en måde at være sammen på.
Vagn Hansen spiller i foreninger, seniorklubber, fester og plejehjem og medbringer et par guitarer og en kraftig sangstemme. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 15. februar 2024
Skrevet af
Jørgen Chr. Clausen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.