Tre kvinder tæller penge og indsamlingsbøsser rundt om et bord med kaffe og wienerbrød i et lyst lokale

Gitte Kronborg, Iben Sihm og Gitte Riise tæller dagens indsamling op.

Indsamlingsrekord i Padborg

Røde Kors i Padborg-distriktet satte ny rekord ved årets landsindsamling, hvor 30 indsamlere samlede 36.128 kroner ind til nødhjælp.

Indsamlerne gik fra dør til dør i Tinglev, Bolderslev, Bylderup-Bov og den gamle Bov Kommune, hvor de blev mødt med stor velvilje i det dejlige sensommervejr.

“Sammen med vores nye indsamlingsleder, Gitte Kronborg, er vi meget begejstrede for resultatet. Bestyrelsen takker alle givere og indsamlere”, siger Morten Berdiin.

Hele bestyrelsen deltog i indsamlingen eller hjalp med det praktiske arbejde. Efter turen blev indsamlerne budt på wienerbrød, mens dagens oplevelser blev vendt, og pengene talt op.

To frivillige holdt desuden søndagsåbent i Røde Kors-butikken, som havde mange besøgende.

På landsplan indbragte indsamlingen 15 millioner kroner til nødhjælp. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 26. oktober 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.