
Caroline Barsøe Friis fra Løjt Skole har været i praktik hos borgmester Jan Riber Jakobsen.
I praktik hos borgmesteren
14-årige Caroline Barsøe Friis, som går i 9. klasse på Løjt Skole, har været i en uges praktik hos borgmester Jan Riber Jakobsen (K). Ugen før var hun i praktik på Christiansborg, hvor hun fulgte medlem af Folketinget, Christoffer Aagaard Melson (V).
Caroline ville gerne vide mere om, hvad den øverste administrative og politiske leder i Aabenraa Kommune laver, og hvad jobbet som borgmester indebærer. Det var Jan Riber Jakobsen frisk på og Caroline fortæller, at hun har lært rigtig meget i praktikken.
“Jeg har været med borgmesteren til nogle møder, bl.a. på Arwos, på et plejehjem, til 101 års fødselsdag og så har jeg deltaget i et byrådsmøde. Jeg har mødt medarbejdere i administrationen, som har fortalt om deres arbejde, ligesom jeg har været tilknyttet det team, som arbejder med det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Det har været en meget spændende og lærerig uge”, fortæller Caroline Barsøe Friis, som forleden fulgtes med borgmesteren til rejsegilde på DVB Syds nye almene boliger på Toften i Padborg.
“Caroline er dygtig, nysgerrig på viden og lærenem. Det har været en fornøjelse at have hende i praktik”, fortæller Jan Riber Jakobsen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 19. november 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
