Per Nissov forlod Gråsten Skole i 1964 og blev senere postmester på Frederiksberg.

Per Nissov har stort set ikke set Gråsten siden han i 1965 flyttede fra slotsbyen. Men den store årlige ringriderfest var en god anledning for ham til at gense barndomsbyen.

Han blev født i 1947 i Gråsten og har slidt utallige barnesko ned i slotsbyen. Han gik ud af Gråsten Skole i 1964 med en realeksamen.

I skoletiden var han FDF’er, der dengang var nystartet i Gråsten. 

“Jeg blev fanebærer, husker jeg tydeligt. Jeg glemmer aldrig engang, da jeg stod som nybagt fanebærer med fanen og skulle hilse på Kong Frederik IX.

Kongen ønskede at hilse personligt på mig. Hvorfor ved jeg ikke, men det blev noget akavet, da jeg stod og præsenterede fanen for Kongen. Men jeg fik hilst på Kongen, der smilte. Jo, han har sikkert haft det morsomt med at se, om jeg kunne takle situationen”, fortæller Per Nissov, der var søn af landpost Christian Nissov, der døde i 2013.

“Forandringens vinde har i den grad blæst, siden jeg i 1965 flyttede fra Gråsten til Ribe”, fortæller Per Nissov, der samme år blev landpost i Danmarks ældste by.

To år efter flyttede han til København, hvor han steg op ad karrierestigen. Han blev postmester på Frederiksberg, og de sidste år i postetaten var han områdedirektør i Holbæk, hvor han blev indstillet til at modtage ridderkorset.

“Jeg har naturligvis med mellemrum besøgt min far i Gråsten, da han levede. Det var kortvarige besøg. Da jeg læste, at der var ringridning i Gråsten, synes jeg det var på tide at komme af sted igen for at se nærmere på byen og festlighederne. Jeg havde en illusion om, at ringridning udover mange heste, også var musik, radiobiler, dødsdrom og større karruseller. Men den illusion fik jeg så ikke indfriet i Gråsten. Min kone og jeg valgte, nu vi var i Gråsten, at deltage i det store Ringridderbal fredag aften. Her følte vi, at vi virkelig var kommet hjem og blandt masser af feststemte gæster”, fortæller Per Nissov, som tilføjer, at Gråsten på mange måder er svær at kende efter så mange år.

“Meget er revet ned og nyt er kommet til. Gråsten Skole kan jeg ikke kende. Jo den gamle hovedbygning står der stadig, men meget er bygget til her og der”, siger Per Nissov, der glæder sig til at vende tilbage til fødebyen næste år. ■