
Foto: Walther Jacobsen
Historisk tilbageblik på Sønderborg Sygehus
29 deltagere var med, da turen forleden gik til Sønderborg Sygehus Museum.
I museets foredragssal fortalte en pensioneret læge om lægekunstens udvikling fra Hippokrates og frem til i dag. Deltagerne fik også historien om Sønderborg Sygehus, der begyndte som lazaret i den tyske tid og siden har været både statshospital, landshospital og amtshospital. Som statshospital fik det tilnavnet ”Det lille Rigshospital”.
Efter foredraget var der rundvisning på museet, hvor gamle instrumenter og andet udstyr fortæller om den store udvikling inden for lægevidenskaben gennem årene. Efter det interessante besøg fortsatte turen til Sundhalle. Her blev eftermiddagen rundet hyggeligt af med pariserbøf med kapers, løg, rødbeder, peberrod og rå æggeblomme. ■
Se alle billederne
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 7. september 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

