Dyrlæge Anette Nordmark er specialiseret i tænder hos dyr.

Hele Familiens Dyrlæge får fokus på tænder

Hele Familiens Dyrlæge har ansat dyrlæge Anette Nordmark, der er specialiseret i tænder.

Fra veterinærmedicin på Københavns Universitet til arbejde i Sverige. 

Sådan gik Anette Nordmarks første skridt ind i en karriere som dyrlæge. Siden er hun blevet ansat ved Hele Familiens Dyrlæge i Gråsten og Møgeltønder, hvor både hun er faldet godt til.

Hands-on og humor

Her har hun en større frihed, end hun tidligere har oplevet. På jobbet i Sverige var der lange arbejdstider, ingen betaling for overarbejde og ikke så meget praktisk arbejde. 

Det er anderledes på det nye arbejde. 

“Det er gået over al forventning her. Jeg er superglad for arbejdet,” siger hun. 

Det mere praktiske arbejde, som kirurgi og tandpleje, har hun fået mulighed for at arbejde mere med i Gråsten.

Tænder i generationer

Anette Nordmark er specialiseret i arbejdet med dyretænder. Det har hun ikke helt fra fremmede; hendes egen mor er nemlig tandlæge.

“Interessen for tænder er noget, der er kommet efter studierne”, fortæller Anette Nordmark.

Selv om moderen arbejder med mennesker og datteren med dyr, kan de sagtens snakke sammen om arbejdet. Når det kommer til tandbehandling, er der nemlig ikke stor forskel på, hvordan arbejdet skal udføres.

“Det er nogenlunde den samme teknik til mennesker og dyr. Forskellen, når vi snakker, er bare, at jeg snakker om dyr, og min mor snakker om mennesker,” siger Anette Nordmark. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.