
Kongeparret gik til fods fra Torvet til Graasten Slot.
Håndskrevet brev fra Dronning Margrethe
Gråsten Handel modtog et håndskrevet takkebrev fra Dronning Margrethe, da handelsstanden sendte gaver til såvel hende, som kongeparret i forbindelse med tronskiftet sidste år.
“Det var vigtigt for os at give gaver, der var lokale og unikke. Dronning Margrethe læser alle de breve, hun får, og svarer personligt. Hun har aldrig lagt skul på, hvad Gråsten betyder for kongefamilien. Det er noget, vi er stolte over,” sagde formand Kim Stokholm på den årlige generalforsamling.
Der var også taksigelse fra kongeparret – dog ikke håndskrevet. Til gengæld valgte Kong Frederik og Dronning Mary at gå til fods fra Torvet og op til slottet, da de for første gang startede deres sommerferie i Gråsten som regentpar. Kim Stokholm ønsker sig godt vejr fremover, når kongeparret kommer, for deres gestus og velvilje har en helt enestående afsmitning på Gråsten.
“Der var 15 medier til stede på Torvet i Gråsten den dag og 5000-7000 mennesker i gaderne til at hilse på. Handlen fordelte 500 kongekroner, der forsvandt som dug for solen,” lød det begejstret fra formanden, der ikke har ord for betydningen af kongefamiliens årlige ophold i byen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. februar 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
