
Folkedans giver både livsglæde, fællesskab og god motion. Grænsekvadrillen indleder nu en ny sæson på Lyreskovskolen i Bov. Arkivfoto
Grænsekvadrillen byder op til dans
Der bliver igen musik, dans og godt humør på Lyreskovskolen, når Grænsekvadrillen tager hul på en ny sæson. Både par og enlige er velkomne til at være med.
Folkedanserne og spillemændene i Grænsekvadrillen er klar til en ny sæson, som begyndte mandag den 7. september. Nye er velkomne mandag 14. september. Hver mandag fra kl. 19.30 til 21.30 fyldes auditoriet på Lyreskovskolen i Bov med levende musik og dans. Folkedans er både god motion og hyggeligt socialt samvær, og hos Grænsekvadrillen lægges der stor vægt på fællesskabet, den gode stemning og ikke mindst glæden ved at danse. Man behøver heller ikke komme som par.
Enlige er lige så velkomne, og traditionen er, at damer og herrer skiftes til at byde hinanden op. Det er med til at skabe et godt og åbent fællesskab, hvor alle kan være med. Grænsekvadrillen håber, at både tidligere og nye dansere får lyst til at kigge forbi. Der er altid plads til flere, og man er velkommen til at komme til en danseaften, få en svingom og opleve stemningen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 7. september 2026
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

