Bo Hansen og Line Frederiksen kom med blomster til beboerne på Gråsten Plejecenter.

Gråsten Plejecenter får blomster

Godt nok er hverdagen vendt lidt på hovedet. Og Dronningens 80-års fødselsdag blev ikke fejret på sædvanlig facon, men beboerne på Gråsten Plejecenter fik alligevel en overraskelse.

Det var Line Frederiksen fra Blomstertorvet, som spredte glæde hos beboere og personale. Hun havde organiseret en indsamling, så hun kunne give blomster til beboerne. Blandt bidragsyderne var filialchef Bo Hansen, Sydbank, som havde doneret 2.000 kroner.

“Vi håber, at blomsterne kan give lidt glæde i de ældres hverdag”, siger Line Frederiksen.

Centerleder Bente Kaehne er meget taknemmelig for de mange blomster.

“Vore beboere savner deres familier. Det gør ondt”, siger Bente Kaehne, som sætter stor pris på, at alle gør en forskel i denne Corona-krise. ■

Souschef Tina Steffens Kock får overrakt blomster af Line Frederiksen.

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Jimmy Christensen
Jimmy ChristensenFotograf
Ring 29 25 95 50