Site icon Gråsten Avis

Gråsten Æblefestival indgår samarbejde med Leikanger

Fjordbygden Leikanger i Norge set fra luften

Gråsten Æblefestival indgår samarbejde med fjordbygden Leikanger i Norge.

Gråsten Æblefestival indgår samarbejde med Leikanger

Det er ikke kun sønderjyder og danskere, der værdsætter Gråstenæblets fortræffeligheder. I Leikanger i Sognefjorden i Norge er der stolte traditioner for æbledyrkning.

Her findes en hel Gravensteiner æbleplantage. Ugen efter Gråsten Æblefestival holdes i Leikanger de årlige Fruktbare Dagar, hvor Gråsten Æblet spiller en central rolle. Gråsten Æblefestival har indledt et venskabssamarbejde med Leikanger.

“Planen er, at Leikanger Mannskor, som synger til Gråstenæblets pris, deltager i Gråsten Æblefestival 2027,” fortæller formand Winnie Fröhlich Nissen.

Mandskoret har deres helt egen Gravenstein-sang skrevet i anledningen af æblesortens 200 års jubilæum i 1992.

“Med dette venskab lader vi igen Gråsten-træet strække sine grene ud mod verden – præcis som da det i sin tid begyndte sin rejse. Fra lokale rødder vokser nye forbindelser. Vi håber at skabe et levende fællesskab omkring æblets historie, kultur og fremtid,” lyder det fra Gråsten Æblefestival.

Gråstenæblet er nationalæble i Danmark og verdensberømt som en velsmagende kærlighedsfrugt med rødder i Savoyen, der fandt sit hjerte i Gråsten. Nordmændene har for eksempel stolte cidertraditioner.

Tidligere på året fik Gråstenæblet skudsmål som et dårligt cideræble i den norske krimi Mord i Sogn, men det vil Leikanger og Gråsten i fællesskab modbevise. ■

Fjordbygden Leikanger i Norge set fra luften

Arkivfoto

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. september 2026

Skrevet af

Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version