Frøslev Træ åbnede dørene, så eleverne kunne få et helhedsindtryk af træbranchen. 

Frøslev Træ åbner dørene for XL-BYG

35 handelselever fra XL-BYG har netop besøgt Frøslev Træ for at få indsigt i træproduktionen. 

Det er andet år i træk, at elever fra XL-BYG besøger Frøslev, hvor formålet er at bygge bro mellem uddannelse og virksomhed og således skabe sammenhæng mellem teori og praksis samt øge opmærksomheden omkring træ som byggemateriale.

“Træ er på mange måder fremtidens byggemateriale. Det er en fornybar ressource, som lagrer CO2 og samtidig har et meget lavt energiforbrug ved fremstilling. Derudover kan det anvendes til alt lige fra facadebeklædning og bærende konstruktioner til gulve og møbler. Det er derfor vigtigt, at vi klæder de unge på, så vi kan udbrede kendskabet til træs mange anvendelsesmuligheder i endnu højere grad. Af den grund åbner vi hos Frøslev gerne dørene, så eleverne kan få et helhedsindtryk af træbranchen. På den måde gavner det både uddannelsen, fagligheden og det fremtidige bæredygtige byggeri”, lyder det fra Frøslevs salgs- og marketingchef, Brian Nissen. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.