
Børge V. Nielsen opfordrer flere mænd til at være med i Frøslev Mandskor
Frøslev Mandskor søger nye stemmer
Frøslev Mandskor har i generationer været en del af det lokale kulturliv.
Koret blev grundlagt for hele 147 år siden og holder dermed fast i en af de ældste mandskorstraditioner i Sønderjylland.
I dag tæller koret 16 medlemmer, men de håber på at blive flere.
Frøslevs kendte kromand, digter og forfatter, Karsten Thomsen (1837 – 1889), var med til at grundlægge koret. Han har skrevet flere sange, som er med i Højskolesangbogen blandt andet sangene “Det er så kønt det er så dejle” og “I Synnerjylland, dér er æ født”.
Korets dirigent er operasanger Frøya Gildberg fra Flensborg.
“Vi øver 2 timer hver mandag aften i Kirkeladen i vinterhalvåret. Pausen bruger vi til at hygge os. Vi har et rigtig godt sammenhold og et godt kammeratskab, og vi vil rigtig gerne have mange flere mænd med i Frøslev Mandskor”, lyder opfordringen fra formanden Børge V. Nielsen, som kan kontaktes på telefonnummer 21 44 81 09. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 28. august 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
