
Forstander Lasse Skov Ovesen bliver den sidste chef for Frøslev Efterskole, der siden 1996 har haft til huse i Frøslevlejren.
Frøslev Efterskole lukker efter næsten 30 år
Frøslev Efterskole lukker ved udgangen af juli 2025.
Efterskolen har i flere år haft problemer med at tiltrække elever, og det betyder, at skolen ikke længere kan løbe rundt økonomisk.
Der er kun indskrevet 18 elever til opstart til næste skoleår.
“Det er enormt svært for os alle, men eleverne i dette skoleår kommer ikke til at blive påvirket af den forestående lukning”, siger en dybt berørt forstander Lasse Skov Ovesen, der har været forstander på Frøslev Efterskole siden 2021.
For tiden er der 71 elever på Frøslev Efterskole. De kommer fra hele landet og fra Sydslesvig. Skolen har ca. 20 ansatte, som står uden arbejde ved sommerferien ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. januar 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

