Modtagerne af Fredslyset var Inger Pfingsten, Flensborg Gildet, Hans Henrik Galle Bov Gildet, Per Kongebro, Sønderborg Gildet , Jette Thessen Nordborg Gildet og Irene Lorenzen fra Broager Spejderne.

Fredslyset kom til Padborg

Fredslyset fra Betlehem blev forleden bragt til spejderhytten i Padborg Skov. Det var Sankt Georgs Gilderne, som sørgede for, at fredslyset blev videregivet.

Fredslyset er hentet i Fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, der brænder altid. Tanken er, at denne flamme bliver til et hav af lys, der spredes over hele kloden og med budskabet om fred på jorden.

Fredslys traditionen opstod i Østrig i 1986. Hvert år får den østrigske radio fløjet et Fredslys fra Fødselsgrotten i Betlehem til Wien. Herfra tager spejdere og gildemedlemmer årets Fredslys med hjem for at sende det rundt i deres eget land. Til stafetten i Europa bruges både tognettet og privatbiler.

Siden 1996 er det lykkedes at få Fredslyset bragt ud i Danmark og videre til Sverige, Norge og Finland.  ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.