
Frederik Edelskov har i flere år haft interesse for politik og tror på en plads i byrådet.
Frederik Edelskov vil i byrådet
17-årige Frederik Edelskov fra Rinkenæs vil i byrådet.
“Sønderborg trænger til et friskt pust”, mener Frederik Edelskov, der 14. november fylder 18 år – altså fire dage før valget 18. november.
Han bliver dermed givetvis Danmarks yngste byrådskandidat.
Frederik Edelskov opstiller for Venstre, og er formand for VU i Sønderborg Kommune.
“Jeg har fokus på frihed og ansvar i uddannelsessystemet, så alle unge har lige muligheder for at udvikle deres potentiale – uanset baggrund”, fastslår Frederik Edelskov, der går i 2. G på AGS.
“Sønderborg skal være en kommune, der tilbyder et dynamisk boligmarked, der appellerer til både unge, familier og seniorer, samtidig med at det skaber plads til innovation og vækst”, siger Frederik Edelskov. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. januar 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
