Fredagsbaren i Ahlmannsparken blev en stor succes

Fredagsbar blev en stor succes i Gråsten

Det nye initiativ med fredagsbar i Ahlmanns­parken blev taget særdeles godt imod af gråstenerne. 

Omkring 70 mennesker lagde fredag vejen forbi Hyggelee Café, hvor Kultur i Gråsten og caféen stod bag arrangementet.

Næstformand i Kultur i Gråsten, Johanna Kühn, bød velkommen og fortalte om tankerne bag fredagsbaren, som skal være et uformelt mødested på tværs af generationer.

“Vi syntes, der manglede et sted, hvor folk kunne mødes til hyggeligt samvær op til weekenden”, sagde Johanna Kühn.

Og idéen ser ud til at have ramt plet. Gæsterne spændte fra folk i 30’erne til de mere modne årgange, og stemningen på terrassen ved Hyggelee Café var præget af forårssol, snak og godt humør.

Fredagsbaren er tænkt som et samarbejde mellem Kultur i Gråsten og Hyggelee Café, hvor man i en til to timer kan mødes til “hyggelee”, lære nye mennesker at kende eller få en snak med naboer og bekendte.

Under arrangementet kom der også flere forslag fra deltagerne til, hvad kommende fredagsbarer kunne indeholde, og succesen betyder, at initiativtagerne allerede nu ser positivt på en gentagelse. ■

Næstformand i Kultur i Gråsten, Johanna Kühn, bød velkommen og fortalte om idéen med fredagsbar. 

blank
blank

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 13. maj 2026

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Fotos af
Jørgen Chr. Clausen og  Ingrid Johannsen.

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.