Lene Kock med årets mulepose, som gæsterne får fyldt, når de går langs standene til Kvindemessen.
Foto Ingrid Skovbo Johannsen
Fornyelse frem for gentagelse
For tiden knokler Lene Kock fra Bageriet Kock som én af fire kvinder i arbejdsgruppen bag Kvindemessen.
Alt skal være klar til torsdag den 15. marts, når tv-journalisten Natasja Crone byder omegnens kvinder velkommen i Ahlmannsparken. Og Lene Kock lægger gerne en indsats, for at stable et arrangement som Kvindemessen på benene.
”Det er et fantastisk fællesskab mellem butikkerne, der her står sammen om Kvindemessen. Det vil jeg gerne gøre noget for at opretholde. Derfor er jeg med igen i år”, siger Lene Kock.
Men Lene Kock hviler ikke på laurbærrene fra sidste års succes. Hun mener, der stadig bør justeres på tingene.
”Vi vil gerne forbedre de punkter, der ikke fungerede optimalt sidste år. For eksempel er konceptet med de såkaldte ”goodiebags” lavet om, så gæsterne kan tage deres mulepose og gå forbi netop de stande, de har interesse i og afhente deres lille gave”, forklarer Lene Kock.
”Det skal ikke bare være en gentagelse, år efter år. Fornyelse er med til, at områdets kvinder har lyst til at komme igen.” siger Lene Kock og tilføjer, at arrangørerne glæder sig til endnu en hyggelig aften med alle udstillere og gæster. ■
Tekst af
Foto af