En flok glade mennesker danser hver mandag aften folkedans i Auditoriet på Lyreskovskolen

Folkedans til levende musik

Grænsekvadrillen i Bov har startet sæsonen op, og der danses hver mandag kl. 19.30 i Auditoriet på Lyreskovskolen.

“Vi overholder naturligvis coronareglerne, så man skal ikke holde sig tilbage”, fortæller formanden Karin Becker.

Der er plads til flere danselystne både kvinder og mænd, og det er enormt sjovt at være med. 

Normalt ledes slagets gang af Lone Schmidt, som for tiden er på ferie. I stedet underviser Kirsten Engel og Marianne Jepsen folkedanserne, der lystigt svingede rundt til tonerne af dejlig folkemusik leveret af Spillemændene. 

Det gode ved folkedans er, at man får sig rørt og at man har det sjovt. ■

Spillemændene Ruth Heder, Thomas Dohn, Bodil Gormsen og Kai Schröter spiller spillemandsmusik til folkedanserne.

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80