Artikelbeskrivelse

Peter Christensen er ejer af PC Securing, der passer på virksomhedernes værdier.

Fokus på sikkerheden:

Vi arbejder med andre folks værdier

Med moderne teknologi og uddannede vagter sikrer P.C Securing virksomheders værdier.

“Vi arbejdet med andre folks værdier”, siger Peter Christensen, der er indehaver af firmaet.

Det Sønderborg-baserede vagtfirma, P.C Securing har lagt vægt på det personlige indtryk i sikkerheden. 

“Jeg er selv på hver dag, og selv ude på fastvagter. Fordelen ved, at jeg selv er i marken, er, at jeg møder kunderne og laver nogle besøg, så jeg kan følge op på kundeplejen. Fordelen er også, at jeg har en finger med, der hvor det sker. På den måde ved jeg, hvad der sker rundt omkring”, siger Peter Christensen.

Fingeren på pulsen

Netop det at have en føler ude, hvor det sker, lægger Peter Christensen vægt på. 

Ikke kun for at forebygge hærværk eller indbrud, men lige så meget for at hjælpe virksomheder med at forebygge indbrud og sørge for, at alt bliver lukket ordentligt efter arbejde. 

“Vi sørger for, at alt bliver lukket og slukket. Vi kører tryghedstjek på hoteller, og sørger for, at ingen døre eller vinduer står åbne, så folk kan arbejde sikkert og trygt,” siger Peter Christensen. Vagterne er alle uddannede i faget, og kan selvforsvar og konflikthåndtering. De har lært, hvordan man bedst arbejder som stationeret eller patruljerende vagt.

Teknologien fremmer trygheden

Ude ved kunderne er de såkaldte NFC-tags blevet en fast del af vagternes hverdag. 

Et NFC-tag, der placeres på kundens bygning, scannes med telefonen. Når mærket scannes, bliver en besked sendt til kunden, der på den måde kan verificere, at vagten har gået sin runde. “Det er jo godt for os, at vi kan bevise, at vi kommer. Men det er også godt for kunden, at han kan tjekke sin mail og få en status. Det kan være, at nattevagten har lukket tre porte på lageret og en yderdør. Så kan kunden følge op på det efterfølgende,” siger Peter Christensen.

Erfaring i branchen

Peter Christensen har selv været i branchen i mange år. Interessen for faget har han fået efter sin tid i flyvevåbnets hundetjeneste. Efter flyvevåbnet tog han vagtuddannelsen og arbejdede 13 år i et vagtfirma, før han startede sit eget. ■

Skrevet af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring på 26 77 22 72

Fotos af

Lisbeth Schiønning
Lisbeth SchiønningMediekonsulent
Ring 31 40 03 61