Artikelbeskrivelse
Flot julekoncert i Rinkenæs
Af Flemming Hansen
160 mennesker fyldte Korskirken til årets julekoncert, og de fik virkelig valuta for pengene.
Trine Gadebjerg var i topform, og gav publikum en uforglemmelig koncertoplevelse, og en festlig optakt til julen.
Med sin fantastiske stemme, og med sine rødder i både musical og teaterverdenen formådede hun at skabe en frisk og uhøjtidelig stemning, hvor alle både sang og klappede med.
Trine Gadeberg havde sammensat et flot og spændende repetoire, som spændte fra den klassiske “Ave Maria” akkompagneret på orgel, til “Juletræet med sin pynt”.
Og derimellem gospelnummeret “This little Light og mine”, sammenkoblet med “Et barn er født i Betlehem” og “Dejlig er den himmel blå”.
Foruden Trine Geberg medvirkede Carl-Aage Eliasson på keyboard og orgel, og Jørgen Heick på troipet, flygelhorn og trommer.
En festlig, ukompliceret og hyggelig julekoncert.