Ellen Trane Nørby (V) markerede kraftig modstand mod vindmøller i Avnbøløsten.
Flertal stemmer for vindmøller
Et flertal i Sønderborg byråd har bestemt, at der kan opsættes vindmøller i Avnbøløsten.
Flertallet består af Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Imod stemte Venstre og Nye Borgerlige.
På byrådsmødet vendte Ellen Trane Nørby (V) sig kraftigt mod vindmølleplanerne.
Hun fastslog, at det er et vigtigt signal, at man lytter til den kraftige modstand, der har været i Avnbøløsten.
Igen var en række borgere fra Avnbøløsten mødt op på byrådsmødet med bannere og stille modstand.
“Vi tror, det er vigtigt, at der er folkelig opbakning til de grønne projekter, vi lægger ud i kommunen. Der er ikke lokal opbakning i Avnbøløsten, og vi synes sådan set, at man skal lade være med at trække vedvarende energiprojekter ned over hovedet på folk”, sagde Ellen Trane Nørby på byrådsmødet. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 2. januar 2024
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.