Knud-Gert  Diedrichsen, formand for Vejbæk Medborgerhus.

Fantastisk koncertår i Vejbæk Medborgerhus

Fem udsolgte koncerter og 200 deltagere til Royal Side Run viser stærkt sammenhold og fællesskab i Vejbæk Medborgerhus.

“Vi ser tilbage på et år fyldt med musik, fællesskab og uforglemmelige oplevelser i Vejbæk Medborger­hus. Fælles­skabet omkring musikken har været tydeligt til stede ved hver eneste koncert. 2025 har været et helt særligt koncertår. Alle fem koncerter blev udsolgt – og det er i høj grad takket være vores fantastiske og trofaste publikum”, fortæller formand for Vejbæk Medborgerhus, Knud-Gert Diedrichsen.

Året bød også på det populære motionsarrangement Royal Side Run, hvor hele 200 deltagere mødte op og var med til at skabe en skøn dag med motion, sammenhold og god energi.

Musikalske oplevelser i vente

Arbejdet med det kommende års program er allerede godt i gang, og der er meget at glæde sig til i 2026. Publikum kan blandt andet se frem til koncerter med Souvenirs, et gensyn med Fabricius & Co. samt en stemningsfuld irsk/skotsk aften med spisning og Irish Coffee.

“Vi glæder os til at byde jer velkommen igen i 2026 til endnu flere gode musikoplevelser i Vejbæk Medborgerhus”, lyder det afslutningsvis fra formanden. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 15. januar 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.