
Formand for Fårhus Borger- og Ungdomsforening Paul Reinhardt.
Corona-krise aflyser Fårhus Byfest
Der bliver ingen byfest i Fårhus til sommer.
“Vi er selvfølgelig meget kede af, at vi må aflyse byfesten, men vi tror ikke på, at tingene løser sig op inden Fårhus Byfest skulle løbe af stablen. Den skulle i år finde sted omkring Kristi Himmelfart”, fortæller formand for Fårhus Borger- og Ungdomsforening Paul Reinhardt.
Forleden skulle det sidste planlægningsmøde have fundet sted, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor blev der skrevet rundt, og aflysningen blev en kendsgerning med en enig arbejdsgruppe bag.
“Vores arbejde er dog ikke spildt. Alt det, der er i år er sat i støbeskeen, bliver afholdt til næste år. Når vi aflyser, er det fordi, vi er bange for, at et større antal mennesker samlet, giver stor smittefare. Det vil vi simpelthen ikke være skyld i. Der er naturligvis mange, der bliver kede af det, men situationen er alvorlig, og det skal der tages højde for. Retningslinjerne forbyder flere flok at være forsamlet, og det tror vi, varer et godt stykke tid endnu”, tilføjer Paul Reinhardt. ■
Skrevet af