
Caroline Dahl Rathje er sidste skud på stammen i frisørsalonen i Nygade i Gråsten, hvor Susanne Vesperini og Celina Seemann hidtil har dannet makkerpar – med tre frisører bliver navnet på salonen nu Frisørhuset Gråsten, når den nye hårkyndinge 27-årige starter 1. maj.
Caroline Dahl Rathje ny frisør i Gråsten
Salon Sanne og Salon Seemann i Nygade i Gråsten udvides nu med en tredje frisøse, nemlig 27-årige Caroline Dahl Rathje, der får en stol og en kundekreds side om side med de to erfarne kolleger. Susanne Vesperini har sat hår på gråstenere og andet godtfolk i over 40 år.
Celina Seemann kom ind i frisørsalonen som selvstændig for tre år siden. Det er hende, der ejer salonen. Med et tredje partnerskab vælger trekløveret at ændre navnet på salonen til Frisørhuset Gråsten. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 1. maj 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

