
Ejer af Byggemester Padborg, Hans Henrik Hesse, har overtaget 5 medarbejdere og flere biler fra det konkursramte Kraftmann. Foto Ditte Vennits Nielsen
Byggemester Padborg overtager Kraftmann
Det bliver Byggemester Padborg, som overtager konkursboet efter det gamle Kraftmann i Aabenraa.
“Jeg er glad for overtagelsen. Jeg har fået 5 nye medarbejdere, et par biler samt diverse byggematerialer og værktøj”, fortæller direktør Hans Henrik Hesse.
Byggemester Padborg beskæftiger nu over 30 medarbejdere og har godt gang i arbejdet i lokalområdet. Hans Henrik Hesse er i gang med forhandlinger med kommunen om at overtage tømrerentreprisen på Mølleløkke i Bov.
“Vi er klar til at gå i gang med den nye børneinstitution, så snart vi får grønt lys fra kommunen. Tagkassetterne til både tag og vægge står og venter på at blive sat op, så vi kan indenfor en overskuelig tid gå i gang”, fortæller ejeren af Byggemester Padborg.
Domicilet på Industrivej i Padborg er i gang med at blive gennem renoveret efter branden.
Bygningen udenfor står færdig med nye materialer, og snart er også hele arealet indenfor klar med nye showroom og udstillinger.
Hans Henrik Hesse glæder sig til at vise kunderne det nyrenoverede firma, som bestemt kommer til at pryde Industrivej med nye facader og oplyste skilte og flotte blomsterkummer. ■
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.