Bov Sogns Ringriderforening har fået tilført nye kræfter. Bagerst fra venstre: Kurt Nielsen, Benny Leest, Ghita Nielsen, Conni Thomsen, Carina Andersen, Mona Thomsen, Bo Lauritsen. Forrest fra venstre: Bella Raguse, Tove Rysgaard, Lisbeth Hantusch, Nicole Haugaard Sørensen, Carola Jobs og Rikke Hansen.

Bov Sogns Ringriderforening reddet på målstregen

Bov Sogns Ringrider­forening blev reddet på målstregen. 

Ved en ekstraordinær generalforsamling mødte der 16 personer op, som ville være med til at redde den 105 år gamle forening.

Det lykkedes at få valgt en bestyrelse med suppleanter, ligesom der meldte sig flere frivillige hjælpere. 

Ny formand blev Conni Thomsen, ny næstformand blev Bella Raguse, Bo Lauritsen fortsætter som kasserer, og ny sekretær blev Ghita Nielsen.

To nye bestyrelsesmedlemmer, Nikole Haugaard Sørensen, og Tove Rysgaard bliver ansvarlig for afvikling af ringridningen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Benny Leest, Carina Andersen, Lisbeth Hantusch og Mona Thomsen.

Suppleanter blev Rikke Hansen, der er tidligere sekretær i bestyrelsen, og Carola Jobs. Kurt Nielsen meldte sig som frivillig hjælper.

Bov Sogns Ringrider­for­ening har i 2024 haft et overskud på 14.930 kr., og foreningens kassebeholdning pr. 31. december 2024 er på knap 55.000 kr.

Foreningen laver risengrød til julemandsvækning i Torve­centret, sælger grillpølser ved bl.a. Familie­festen i Torve­centret og andre steder, ligesom de også har tjent penge på at samle affald.

Den nye bestyrelse, suppleanter og hjælpere trækker nu i arbejdstøjet med at planlægge ringrider- og byfesten 2025. For­manden Conni Thomsen glæder sig over, at to af de nye bestyrelsesmedlemmer er aktive indenfor ringridning, og de tildeles opgaven med at planlægge ringridningen. Conni Thomsen fortalte, at der var tilgang af ryttere sidste år, så det tegner godt for fremtiden. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. februar 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.