
Naboer klager over fortsat svovllugt og gasalarmer fra biogasanlægget i Kværs – her er det Henrik Schubert og Lars Petersen ved en tidselmark over mod biogasanlægget.
Borgere plaget af ulidelig stank fra biogasanlæg
En ulidelig svovlstank og gasalarmer, der går, uden nogen ved hvorfor endsige får dem stoppet. Det er, hvad naboer til biogasanlægget i Kværs oplever her fire år efter, det omstridte biogasanlæg blev taget i brug.
“De lovede guld og grønne skove, da det startede, men i dag er de fuldstændig ligeglade med naboerne. Ringer man til kommunen for at klage, er det lige før, man kan høre dem krølle papiret sammen og smide det i papirkurven, inden røret er lagt på,” siger Henning Andersen, der bor i Snurom lige over for biogasanlægget og konstaterer, den grønne omstilling står over borgernes rettigheder.
“Vi klager hele tiden, uden det har nogen effekt. Andre skal overholde grænseværdier og får påbud for den mindste overskridelse, men for Shell Biogas har det ingen konsekvenser,” siger Henning Andersen, der har oplevet, sammenkomster i haven måtte afbrydes på grund af en ulidelig svovlstank.
“Det er rent cowboyland herude – det rene vilde vesten,” siger biogas-naboen.
“Jeg byggede hus på Kidingvej i 2019. Selvfølgelig lugter det på landet ind imellem, men det stinker fra biogasanlægget, så det ikke er til at holde ud. Det er mit indtryk, der bliver lukket svovllugt ud om natten. Det lugter tidligt om morgenen, så vi må lukke døre og vinduer midt om sommeren. Jeg har tre små børn og tænker selvfølgelig, forekomsten af svovl i de mængder ikke er sundt at vokse op i. Jeg havde ikke bygget hus her, hvis jeg havde vidst, det var så slemt,” siger 36-årige Henrik Schubert. skabet, der er ansvarligt for gasalarmer og svovludslip. Det fører ikke til noget.
Gasalarm
I sommer gik en gasalarm, der varede fem kvarter. Det er en stærkt belastende støj. De plagede beboere har både forsøgt at ringe til selve biogasanlægget, til Biogas Shell og til kommunen og Beredskabet. De føler ikke, de haft lugt- og støjgener fra anlægget. Det er vi kede af. Sådan skal det ikke være at bo i nærheden af os. Hen over foråret har vi løst de største af udfordringerne, men vi er ikke helt i mål endnu, og der er fortsat ting, vi skal have forbedret,” lyder det fra biogasanlæggets driftsleder Michael Kurth, Shell Biogas.
“I løbet af små to uger forventer vi at have installeret nye og forbedrede tekniske løsninger, der vil reducere risikoen for lugt yderligere. Vi har også fået et nyt og opgraderet alarmsystem, som skal beskytte vores medarbejdere. Det har desværre i perioder givet anledning til støjgener. Derfor har vi allerede dæmpet lydniveauet, og vi justerer fortsat systemet, så vi undgår unødige alarmer,” er hans svar.
Han kan ifølge egne oplysninger altid kontaktes på telefon 63137372. ■
Biogasanlægget i Kværs blev indviet i januar 2023 og har aldrig opnået et lugtfrit og harmonisk forhold til nabolaget.
Se alle billederne
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 14. september 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

