
9 måneder gamle Emily var sammen med sin familie på rundvisning i det nye Børnehus Evigglad, hvor Camilla Otzen Therkelsen (th) viste rundt. Foto Ditte Vennits Nielsen
Børnehuset Evigglad starter op med 17 børn
Børnehuset Evigglad åbner onsdag den 1. august med 17 nye børn og antallet stiger støt de kommende måneder.
Pladserne til de 16 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn bliver hen ad vejen langtsomt fyldt op.
Inden åbningen havde de to indehavere Camilla Otzen Therkelsen og Anne Therkelsen Schultz inviteret de kommende børn med deres familier til åbent hus, så de kunne se de nye flotte omgivelser.
Møbler, legetøj, garderobe, køkken og toiletter stod klar, mens legepladsen næsten er færdigetableret med de helt rigtige udfoldelser.
Rigtigt mange tog imod tilbuddet og fik en god snak, og der blev skrevet yderligere nye børn op.
“Vi har nogle meget fleksible åbningstider, og det passer de travle børnefamilier godt”, fortæller Camilla Otzen Therkelsen, der står som direktør for det nye foretagende.
Der afholdes reception fredag den 10. august mellem kl. 14 og 17, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge forbi. ■
Tekst og foto af