Der er rift om den nye bog “Kongeord”, som er blevet en stor succes.

Anmeldelse

Kong Frederik X’s manifest Kongeord indeholder ikke et ord om Graasten Slot,  men Sønderjylland bliver nævnt. 

Det var måske også for meget at forlange af de godt 100 sider, hvor Kongen fortæller, hvad der har præget ham, og hvordan han ser sin kongegerning. 

Det er befriende, at han sætter ord på talrige gisninger. Dem har der været mange af om Kongefamiliens fremtidige gøren og laden efter Dronningens abdikation

Bogen gennemgår hans valgsprog: Forbundne, forpligtet for Kongeriget Danmark. 

Under afsnittet forpligtet står at læse: “Jeg er Konge for alle, der bor i Danmark og Grønland og på Færøerne, og – kan man tilføje – folk, der føler sig danske i sindet, om det så er i Canada, Costa Rica, Australien eller Sydslesvig.” 

Det er en reference til det danske mindretal syd for grænsen. Han er meget præget af sin mormor, Dronning Ingrid, hvis hjerte bankede for Graasten Slot.

Hvad angår den megen omdiskuterede mangel på ordet Gud og tro i Kongens valgsprog, skriver han selv: Troens styrke ligger ikke i, om Gud er nævnt i et kongeord, men i at vi som mennesker, som folk, føler os forbundne til hinanden gennem vores kristne tro.” 

Han fortæller, at han som barn var træt af at skulle sidde i kirken og høre Guds ord, når hans mor slæbte ham og hans bror med i kirke, fordi det ikke sagde ham noget. I dag føler han sig forbundet til andre mennesker gennem troen og finder fred og indre ro i at sidde i kirken og lytte til Herrens ord.

Han fortæller, at særlige oplevelser har gjort indtryk på ham, som et besøg hos den luthersk-evangeliske frimenighed i Christiansfeld i anledningen af byens 250 års jubilæum. Det giver Kong Frederik oplevelsen af at stå på vores samfunds fundament og samtidig være forbundet med noget større at besøge det åbne frimenighedssamfund, hvor alle er lige i troen.

“Både inden for Danmarks grænser og i rigsfællesskabet er vi forbundne og forpligtet på tværs af forskelle til aktivt at engagere os i styrkelsen af et bæredygtigt og ansvarligt fællesskab”, lyder det afsluttende fra Kongen.

Kongerækken

Kongeord er et overskueligt skrift, der definerer Frederik 10. i forhold til den kongerække, han er en del af. Han vil ikke gøre tingene som sin mor. Det har hun heller aldrig lagt ham nært. Han kan ikke huske sin bedstefar, Kong Frederik IX, selv om han har hørt meget om ham og ved, at han var en højt elsket konge både af familien og i befolkningen, men nogen sømands konge har Frederik 10. ingen ambitioner om at blive, selv om han er frømand.

Han vil bevare sine sportslige interesser og gøremål og vil bestræbe sig på at være Frederik 10. og ikke en genskabelse af kongelige forfædre. 

Han citerer den svenske tennisspiller Mats Wilander for på spørgsmålet “Er du Björn Borg nummer to?” at svare: “Næh. Jeg er Mats Wilander nummer et!”

“Jeg har selvfølgelig givet det en tanke, om jeg skal fremstå mere myndig og udtrykke mig mere autoritært. Det er jeg ikke helt sikker på, jeg skal – og vil. Jeg er nu engang det menneske, jeg er. Det vil jeg også bestræbe mig på at udfolde som konge af Danmark.” 

Det er svaret på, om Kong Frederik vil aflægge sit folkelige image, som nogen har ment, er et must.

Kongeord er skrevet i et let tilgængeligt og overskueligt sprog. 

Kongen kalder sin hustru for Mary og bruger engelske udtryk, som at hun er hans wingman. 

Alt i alt er manifestet god at have stående på hylden, hvis man skulle komme i tvivl om Kongens ståsted. 

Kongeord. 112 sider. 250 kroner. Politikens forlag. Frederik 10. fortæller til Jens Andersen. ■