Der deltog 140 mennesker ved indvielsen af den nye tilbygning på Ringriderpladsen.

Ældre Sagen indvier tilbygning på Ringriderplads

Ældre Sagen i Broager indviede forleden den nye tilbygning ved krolf- og petanque banen på Ringriderpladsen.

Byggeriet giver ekstra at boltre sig på. Der er blevet opført toilet, mødelokale og køkken, som blev muligt ved salg af borgerhjemmet i Østergade i Broager og bidrag fra fonde.

En række frivillige har ydet en stor indsats ved byggeriet, som begyndte i efteråret.

Ved indvielsen blev de fremmødte trakteret med kartoffelsalat og frikadeller.

Broager Brandværns Tyrolerorkester underholdt med musik ved indvielsen. Fremmødet var stort. Der kom knap 140 personer som fik fremvist de nye lokaliteter.■

Skrevet af
Walter Jacobsen

Fotos af
Walter Jacobsen

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.